Mit navn er Dorte Toft, jeg bor i Thy – og så elsker jeg at skrive tekster og nørde med kommunikation og markedsføring. Så meget, at jeg har valgt at gøre det til min levevej.
Kan man det?
Ja, det kan man. Fedt, ikk?
Fair nok, hvis du ikke synes det – men det er måske også grunden til, at du er havnet på min hjemmeside?
Når jeg ikke sidder ved tastaturet, nyder jeg at bo i Thy. Her er højt til himlen og ro til hjernen. En fantastisk natur med Nationalpark og Vesterhav. Plads til at lade sig inspirere, finde på og tænke nyt.